Fleksibilitet & høj faglighed

Danlaser A/S er 100 procent underleverandør. Det betyder, at vi udelukkende er til for dig og din produktion. Vi har hjertet og et godt håndelag med i alt, hvad vi gør. Og ambitionerne er høje: vi vil fortsat være den bedste leverandør af forarbejdede stålemner til industrien.

Din forlængede arm
Vi ved, at vi ofte er en forlænget arm i vores kunders produktion, og vi gør alt for, at den arm er stærk og fungerer optimalt. Vi oplever hver dag, at vores fleksible tilgang og fokus på leveringspræcision og godt håndværk gør, at vi igen og igen bliver valgt som leverandør og langvarig samarbejdspartner.

Leverer til mange brancher
Vi arbejder i mange forskellige brancher med forskellige krav til certificeringer, finish og tolerancer. Derfor er vi f.eks. EN1090 og ISO3834 certificeret og har etableret et separat afsnit til bearbejdning af rustfrit stål og aluminium.

Højeste kreditværdighed
© Bisnode 31. januar 2017
Se vores certificeringer

Vores historie - den ultra korte version:

1994

DANLASER ETABLERES

Per Nielsen og Ejnar Nielsen etablerer Danlaser IS. Virksomheden er underleverandør til metalindustrien – i første omgang udelukkende som leverandør af laserskæring.

1999

UDVIDELSE

Endnu en lasermaskine købes ind. Nu kører produktionen for fuld tryk i 3-holds-skift.

2005

OPKØB AF NABOGÅRD

Naboejendommen Hedegaard bliver opkøbt. Det giver mulighed for at få byggetilladelse til at udvide produktionen.

2007

NY SVEJSEHAL

I 2007 er en ny svejsehal en realitet.

2008

OPKØB AF LÅSBY

Virksheden Låsby bliver opkøbt af Danlaser. Låsby beskæftigede sig primært med metalproduktion til møbelbranchen, og opkøbet tilførte nye kompetencer og maskiner.

2015

RUSTFRIT STÅL

Et nyt fokusområde kommer til. - Rustfrit stål får sit helt eget produktionsområde på fabrikken.

2016

STRATEGI 2.0

En ny bestyrelse udarbejder Danlaser 2.0 strategien, der bl.a. skal optimere processer og øge væksten.

2017

NY DIREKTØR

For 1. gang i firmaets historier indsættes ny direktør, som er Pia Grandelag. Per Nielsen, der hidtil har været direktør, indtræder som bestyrelsesformand og fokuserer på kundekontakt.

2017

VÆKST

Firmaet oplever stadig ordrefremgang og øget omsætning. Fremtiden ser lovende ud.

En virksomhed i bevægelse

For godt 20 år siden var Danlaser en nystartet enkeltmandsvirksomhed, hvis fokus var at levere laserskæring til metalindustrien. Der har været mange tusind ton stål gennem fabrikshallerne siden.

I rivende udvikling
I dag er der fuld fart på. Danlaser råder over den nyeste teknologi og tæller nu 25 engagerede, kompetente medarbejdere. Samtidig hersker der en stærk bevidsthed om at tage et sociale ansvar bl.a. ved at ansætte medarbejdere, der af forskellige årsager er socialt udsatte.

Ny strategi og fornyet styrke
Virksomheden har altid arbejdet med en professionel bestyrelse. Senest har bestyrelsen udarbejdet en ny strategi og som led i strategien indsat en ekstern direktør. Det har givet ejeren, Per Nielsen, tid til at fokusere på kunder, salg og kunderelationer. Som Per Nielsen siger:

”Det er ude hos kunderne, det sker. – Det er her, vi kan gøre gavn.”

KONTAKT

Klar til at komme videre?

- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.

TAG EN SNAK MED OS
x

Kan vi hjælpe dig med din næste opgave?

Vi giver dig gerne et 100% uforpligtende tilbud på din næste opgave. Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og vi kontakter dig inden for senest 24 timer indenfor alle hverdage.

Nej tak

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET