Under lærerlockouten i 2013 startede Morten Nielsen som arbejdsdreng hos Danlaser A/S for at have noget at lave, mens skolen var lukket. Det blev en god måned. Så god at han siden blev vores lærling og udviklede sig at blive en dygtig og initiativrig klejnsmed.

 

”For Danlaser A/S og Morten Nielsen blev lærerlockout 2013 en positiv oplevelse, fordi Morten brugte tiden til at blive vores arbejdsdreng. Det viser initiativ og lyst til at arbejde. – To kvaliteter som præger Mortens dagligdag som klejnsmedelærling, og som har været medvirkende til, at han får titlen som Årets Lærling 2018 i DI Viborg/Skive. Vi er meget stolte af Morten.” siger Pia Grandelag, administrerende direktør for Danlaser A/S og fortæller videre:

Interesseret og nysgerrig af natur

”Morten er bare 20 år, men han har allerede opbygget en god erhvervserfaring. Han er uden tvivl firmaets mand, der tilmed er god til at komme med konstruktive løsningsforslag. ”Venstrehåndsarbejde” er ikke det, der interesserer ham mest. Han klarer altid opgaverne til firmaets og kundernes bedste. Kvalitetsmæssigt ligger Morten på et højt niveau, særligt når man tager hans alder og erfaring i betragtning. Der er sjældent fejl eller mangler på de emner, som han sender ud af huset.”

Ole Kristensen, der er kvalitetsansvarlig hos Danlaser A/S, tilføjer:

”Morten ved godt, hvordan kunderne vil have deres emner. Han er meget selvkørende i forhold til tegningsforståelse og praktisk tilgang til opgaverne”.

Vedligehold og forefaldende

 Pia Grandelag fortæller, at udover at være en dygtig og omhyggelig lærling og nu i slutningen af hans læretid på niveau med firmaets svende, har Morten også skruet hænderne rigtigt på, når det gælder forefaldende. Han påtager sig jævnligt opgaver, der ligger uden for hans egentlige arbejdsområder, f.eks. diverse reparationer og vedligehold af maskiner, værktøj og udstyr. Også indenfor arbejdsmiljø brænder Morten igennem. For nylig blev han valgt som produktionens arbejdsmiljørepræsentant. Her viser han igen gåpåmod og viljen til at vedligeholde og optimere virksomhedens og kollegernes arbejdsmiljømæssige adfærd.

Smedefaget er Mortens hobby – og blevet en livsstil

”Smedefaget er mere en hobby end et arbejde for Morten. Han gør noget ekstra og tager jævnligt selvstudietimer for at dygtiggøre sig indenfor et emne. Morten er snart færdig som klejnsmed og har bestået hans svendeprøve.

___

Massiv lærlingeindsats hos Danlaser A/S

Vi tager ansvar og tager positiv del i uddannelse af fremtidens arbejdskraft. Vi har valgt at være med i DI og Industrisamarbejdets Lærlingeindsats og Mercantecs praktikpladsgaranti ordning, fordi det er særdeles vigtigt med produktionskompetencer i industrien i Danmark.

I 2017 år udvidede vi fra 1 til 3 lærlinge, hvilket har været en positivt. Det kræver selvfølgelig mere af vores produktionsledelse at have flere lærlinge. Men lærlingene bidrager til gengæld positivt i den daglige produktion – og tilfører ofte et nyt syn på produktionsopgaverne.

En rigtig god og bred klejnsmedepraktik – hos Danlaser A/S

Danlaser A/S er underleverandør af metalemner og arbejder med forskellige processer der gør det muligt at få en bredkompetenceprofil. Det gælder alt fra produktudvikling over produktionsmodning til laserskæring i plade til kantbukning, profil- og rørbearbejdning, svejsning af dekonstruktioner og montage af færdige produkter, der er overfladebehandlede. Lærlingepraktikken hos Danlaser giver en rigtig god og bred klejnsmedeuddannelse.

Del nyheden
KONTAKT

Klar til at komme videre?

- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.

TAG EN SNAK MED OS
x

Kan vi hjælpe dig med din næste opgave?

Vi giver dig gerne et 100% uforpligtende tilbud på din næste opgave. Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og vi kontakter dig inden for senest 24 timer indenfor alle hverdage.

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET