Ambassadørbesøg, netværk og nye kunder

Noget af det bedste ved at være på messe er at tale med de gæster, der kommer forbi vores stand. Ove Ullerup, Danmarks ambassadør i Sverige, besøgte os på ELMIA Subcontractor Messen i Jönköping sammen med Knud Harreskov, Center For Underleverandører.

Det er ikke hver dag, vi møder diplomatiet på Danlaser. – Men vores første deltagelse på ELMIA messen for underleverandører var den oplagte platform til et ambassadørvisit. Da Ove Ullerup, Danmarks ambassadør i Sverige, besøgte vores stand sammen med Knud Harreskov fra Center for Underleverandører, fik vi en god snak om eksport og om at handle med svenskere. Ove Ullerup ville desuden vide, om Sverige er et vigtigt marked for os.
Per Nielsen, ejer af Danlaser, fortalte, at vi allerede har en begyndende eksport til Sverige, mens administrerende direktør for Danlaser, Pia Grandelag, supplerede med, at der havde været nogle forretningsmæssigt spændende besøg forbi på standen.

Messe for underleverandører

Danlaser deltager på ELMIA, fordi det er den største underleverandør-messe i Norden. Det forum passer perfekt til salgsstrategien som underleverandør.
“Vi er medlem af Dansk Industri og Industrisamarbejdet og ser det som en stor fordel, at vi kan deltage på fællestanden. Det gør vi sammen med lignende virksomheder på en stor, lys og åben stand og i et samarbejde om promovering.
Yderligere er det en god måde at lære andre kolleger i branchen at kende på. Sandsynligvis kan vi bruge hinandens kompetencer i fremtiden,” siger Pia Grandelag.

Industrisamarbejde med fordele

Danlaser er underleverandør af metal til industrien og har p.t. en eksportandel på 15%. Hovedfokus er det danske marked, men med en begyndende eksport er det vigtigt for os at møde kunderne på deres hjemmebane. Den indsats understøtter Industrisamarbejdets messeinitiativer, fordi det er enkelt for medlemmerne at deltage i messer på Industrisamarbejdets fællesstande.

Pia Grandelag ser det som en stor fordel at være del af DI og Industrisamarbejdet. ”Vi anvender bl.a.vores medlemskab og den service, som organisationerne tilbyder, til rådgivning om personaleforhold, branchenyheder, faglige netværk og seminarer om industri relevante emner. – Nu deltager vi også i fællesstanden her i Jönköping, hvor der har været en rigtig god service omkring messen. F.eks. har vi altid kunnet ringe til Annette Flies som, har koordineret. Det fungerer godt.”

ELMIA Subcontractor messen er fra 13. – 16. november 2018 i Jönköbing. Danlaser A/S deltager alle dagene.

 

Del nyheden
KONTAKT

Klar til at komme videre?

- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.

TAG EN SNAK MED OS
x

Kan vi hjælpe dig med din næste opgave?

Vi giver dig gerne et 100% uforpligtende tilbud på din næste opgave. Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og vi kontakter dig inden for senest 24 timer indenfor alle hverdage.

Nej tak

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET