Banebrydende træningscykel hjælper kørestolsbrugere.

Danlaser leverer prototyper og produktionsdele til den innovative virksomhed Lemco Rehab & Fysio, som har udviklet en træningscykel med et stort potentiale. Cyklen kan nemlig bruges af alle kørestolsbrugere og gangbesværede til fysisk træning.

For gangbesværede og kørestolsbrugere med alzheimers, sklerose, muskelsvind eller følgevirkninger efter blodpropper og hjerneblødninger kan det være nærmest umuligt at udføre fysisk træning. Træning er vigtig for at vende tilbage til et liv med større fysisk velvære. Målgruppen risikerer at miste muskelmasse og blive mere og mere afhængig af andres hjælp. Det vil Carsten Lemche, der ejer Lemco Rehab & Fysio i Helsingør, lave om på. Han har opfundet og udviklet en enestående træningscykel, som kan hjælpe størstedelen af alle kørestolsbrugere og gangbesværede til en bedre hverdag.

Træningscykel frigiver energi

”Ved hjælp af en særlig teknologi akkumuleres selv den mindste energi, som brugeren lægger i cyklen. BEAT Teknologien® frigiver energien efter behov, så kørestolsbrugeren nemt holder cyklen i gang og oplever en ny frihed i at kunne bevæge sig selvstændigt. Træningen stimulerer blodcirkulationen, vedligeholder og opbygger muskler. Resultatet er, at brugeren gradvist bliver stærkere og i mange tilfælde mere selvhjulpen; – det har vi allerede set adskillige eksempler på,” fortæller Carsten Lemche.

4 år med produktudvikling

Den finmekaniske træningscykel er nu klar til at indtage verden. Forud er der gået fire år med produktudvikling, hvor Danlaser bl.a. har udviklet prototyper af laserskårede og kantbukkede dele til en innovativ betjening, som giver et bedre arbejdsmiljø for det personale, som hjælper kørestolsbrugen.

Fleksibel tilgang til prototyper og kosteffektiv serieproduktion

Carsten Lemche fremhæver især den fleksible tilgang til prototyper i små serier, den kosteffektive produktion og underproduktion til den reelle produktion:

Med i udviklingsfasen af træningscykel

”Danlaser har været med i udviklingsfasen, hvor de har skabt prototyper af dele, der skulle laserskæres og kantbukkes. Jeg har oplevet en sympatisk modtagelse, imødekommenhed, nærhed og præcision. Jeg fornemmer stor forståelse for arbejdet med et nyt produkt til en målgruppe, som er svær at forbedre livskvaliteten for pga. af manglende muligheder for træning efter genoptræningsforløb. – Det ville jeg ikke kunne få ved at handle langt væk fra os. Derfor lægger jeg ordren hos Danlaser.”

Konkurrencedygtige priser på prototyper

Carsten Lemche ønsker, at hans opfindelse skal være tilgængelig for så mange som muligt, også private borgere. Han vil holde sin træningscykels udsalgspris på et spiseligt niveau samtidig med, at kvaliteten er kompromisløs. I den forbindelse tilføjer han:

 ”Udvikling af prototyper er omkostningstungt, og derfor er underleverandørens fleksibilitet, forståelse og nærhed vigtig. Jeg må også sige, at Danlasers priser er særdeles konkurrencedygtige.”  

En god udfordring

Mekanikken og de høje krav til præcision på træningscykelens dele har til gengæld været en god udfordring for Danlaser, fortæller Thomas Rindhold Pedersen, teknisk salg, der har et særligt øje til opfindelsen.

”På Danlaser er vi imponerede over Carstens innovative tilgang. Hans cykel kan gøre en forskel for mange mennesker med bevægelseshandicap, og vi ser et stort, globalt potentiale i den. Jeg er spændt på at se produktets markedsudvikling fremover.”

Træningscykel eksporteres

Træningscyklen er allerede solgt til nærtliggende lande som Tyskland, Sverige, Finland, og kunder fra Kuwait og Sydafrika er på vej ind.

Læs mere om cyklen og Lemco her.

Skal vi også hjælpe dig med at produktudvikle prototyper? Ring og hør, hvad vi kan gøre for dig.

Bonusinfo:

Lemco Rehab & Fysios træningscyklel er lydløs, og selvom man er halvsidig lammet, er bevægelsen helt glidende. Det skyldes BEAT Teknologien® (Body Energy Accumulating Technology), der akkumulerer brugerens energi og frigiver den efter behov.

 

Del nyheden
KONTAKT

Klar til at komme videre?

- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.

TAG EN SNAK MED OS
x

Kan vi hjælpe dig med din næste opgave?

Vi giver dig gerne et 100% uforpligtende tilbud på din næste opgave. Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og vi kontakter dig inden for senest 24 timer indenfor alle hverdage.

Nej tak

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET