ContiFlows transportbånd bærer tonsvis af møbler hver dag

– Anlægget kører upåklageligt år efter år. Kvaliteten er god og ekstremt robust – det kræver stort set bare lidt olie af og til som vedligehold.

Sådan fortæller Sten Lassen, der er tidligere fabrikschef på møbelfabrikken Tvilum-Scanbirk. Her var han med til at udvikle det første ContiFlow-transportsystem i 2004. Den akkumulerende og i alt 3000 meter lange, modulopbyggede rullebane, som det hele startede med, er stadigvæk en uundværlig del af møbelfabrikkens optimerede mellemlager. Danlaser er underleverandør af metaldelene i systemet.

Automatisering af processer

– Vi etablerede de første baner på møbelfabrikken Tvilum-Scanbirk (fabrikken hedder i dag Tvilum) og fik overraskende gode resultater. Ideen er naturligvis at spare penge og energiforbrug, frigøre arbejdskraft, forbedre arbejdsmiljøet og øge lagerkapaciteten med intern transport af pladestakke. Alt det formår ContiFlow, fortæller Sten Lassen.

Bedre arbejdsmiljø

Medarbejderne skal ikke gå mellem banerne og skubbe rundt med tunge stakke. Den del er automatiseret. Det betyder også, at banerne kan stå helt tæt sammen, idet der ikke skal være plads til en medarbejder, som går rundt mellem dem.

Stakkene flyttes kontinuerligt via en elmotor og akkumuleres hen mod aflæsningsenden. Her styres aflæsningen med en fjernbetjening. Det er nemt, effektivt og pladsbesparende. Systemet kan udbygges og designes efter behov – kun begrænset af lagerhallens størrelse.

Indgår også i produktionsflow

Virksomhederne definerer behovet. F.eks. har fabrikker med lakbehandling i møbelindustrien også glæde af det akkumulerende og unikke ved båndets pladsudnyttelse i produktionsflowet. Korte og lange emner kan blandes sammen, og hele banelængden – over meget lange afstande – udnyttes. Styringen er simpel. Selv meget lange bånd kun har brug for én drivstation og bruger mindre energi. ContiFlow kan i øvrigt laves med reversibel drift.

Metaldele er bundsolide

En væsentlig del af den langtidsholdbare kvalitet på anlægget er Danlaser garant for. Der er nemlig en mængde metal involveret i at understøtte rullebanerne, som fører mange tons varer og materialer af sted i timevis hver dag.

– Vi har været med siden produktionen af det første anlæg som underleverandør på metaldelene. Det er selve pladedelene til transportbanerne; – de gule metalkasser og de gule bakker. Vi står også for skinnerne, som rullebanerne kører på, fødder, ben og motorbeslag, fortæller Ole Kristensen, Danlaser.

Bukke- og svejsearbejde til lagersystem

– Alle processerne i denne form for levering hører under vores kerneopgaver. Vi skærer stålpladerne ud, bukker, svejser og sørger for pulverlakering af emnerne. I dette tilfælde skal konstruktionen holde til tung belastning mange timer om dagen. Som altid handler vores engagement også om at levere så god kvalitet som muligt. Derfor er det glædeligt at være en del af et godt produkt.

Mere om Contiflow

ContiFlow er udviklet af el-installatør Ole D. Jensen, Skals Installations Forretning og Kristian Thaagaard, Trene Mould A/S. Det fuldt fleksible system har programmerbar PLC-styring. Det kan håndtere meget tunge interne transportopgaver og har fuld integration i eksisterende lagersystemer.

Se mere: www.contiflow.dk

Mangler du solide metaldele?

Skal vi også hjælpe din virksomhed og dit produkt med professionelt metalarbejde?

Ring eller skriv til os med det samme.

Del nyheden
KONTAKT

Klar til at komme videre?

- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.

TAG EN SNAK MED OS
x

Kan vi hjælpe dig med din næste opgave?

Vi giver dig gerne et 100% uforpligtende tilbud på din næste opgave. Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og vi kontakter dig inden for senest 24 timer indenfor alle hverdage.

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET