Nyt bådstativ forskønner havnen i Virksund

Lystbådehavnen i Virksund har 145 bådpladser. Om vinteren er godt 100 af bådene på land, hvor de står sikkert og pænt i hver deres solide bådstativ. Danlaser producerer og sælger nu det praktiske system, som er udviklet i samarbejde med bådejerne.

Om sommeren er der 100 tomme jernstativer stablet på havnen. Om vinteren hviler 100 sejl- og motorbåde på land i hver deres stativ. Alligevel virker Virksund Lystbådehavn nord for Viborg pæn og ryddelig året rundt. For nogle år siden besluttede man nemlig, at de mange forskellige, gamle bådstativer skulle udfases og erstattes med nye.

Ikke flere skader på bådene

”Dels ville vi undgå skader på bådene, hvis de gamle stativer knækkede eller væltede. Dels ville vi gerne have et imødekommende havnemiljø både sommer og vinter, hvor det også var praktisk og nemt at manøvrere bådene op og ned fra vandet og flytte dem rundt.”

Kontaktede Danlaser med tegning af bådstativ

Havnen tog kontakt til Danlaser og fik produceret nogle stålstativer, som løbende er blevet forbedret. Resultat: I dag råder Virksund Lystbådehavn over ens bådstativer, som opfylder de praktiske og visuelle krav, man havde. Allan Handberg er bestyrelsesmedlem i Virksund Lystbådehavn og en del af det kranteam, som står for at bugsere bådene op og ned i havnebassinet. Han siger:

En god investering for havnen

”Bådstativerne har været en god investering, og vi er vældig glade for systemet. Det ser godt ud, når bådene står i stativerne om vinteren. Om sommeren kan de stables og sættes til side. Den nemme håndtering sparer en masse tid. Samtidig er det meget fleksibelt, når stativet kan tilpasses langt de fleste motor- og sejlbåde, og du kan flytte den enkelte båd rundt i stativet med en vogn.”

Bådstativ anbefales til andre havne

For Virksund Lystbådehavn har det gjort en stor forskel at få alle de gamle bådstativer skiftet ud med nye, fortæller Allan Handberg:

”Det har lettet processen med at flytte bådene, fordi vi ikke længere skal have fat i en kranbil og en vognmand. Vi har ikke så meget plads på havnearealet, så det ser meget bedre ud, når der om sommeren står stablede stativer frem for 100 gamle, rustne oveni hinanden. Jeg vil absolut anbefale bådstativet fra Danlaser til andre havne.”

Den melding er Per Nielsen, ejer af Danlaser, tilpas med. Han har været med på sidelinjen omkring udvikling af bådstativet. Som tidligere bådejer ved han, hvor vigtigt det er, at alle aspekter omkring opmagasinering og håndtering af bådene fungerer optimalt.

Danlaser producerer og forhandler bådstativer

”Vi har haft en god dialog med lystbådehavnen og har gennem årene fået udviklet et virkelig godt bådstativ, som kan tilpasses 90 procent af alle sejl- og motorbåde. Det er pænt, solidt og enormt praktisk. På den lange bane sparer det havnene for penge, fordi de selv kan flytte bådene rundt og ikke behøver at leje en vognmand.”

Per Nielsen er sikker på, at mange flere havne kan få glæde af systemet.
”Vi står nu med et stærkt produkt, som vi glæder os til at sælge ind til flere havne, der kan få glæde af alle fordelene og mulighederne i det.”


Bonusinfo om bådstativerne:

Den nemme håndtering af både til og fra kranpladsen og rundt på havnen betyder, at det koster en bådejer i Virksund 800,- kroner at få sin båd i vandet i april og op igen i oktober. Som bådejer kan man vælge at eje sit eget stativ eller leje et.

 


 

Fordele ved Danlaser bådstativ:

  • Én type stativ til både sejlbåde og motorbåde
  • Beslag til kølunderstøttelse af såvel sejlbåde som motorbåde.
  • Fleksible arme med gevindjustering
  • Ekstra armbeslag til understøtning af båden, når den skal males (så der kan males under understøtningen)
  • Ensartet look på havnen
  • Ser pænt ud med gangstier mellem vinteropbevaring
  • Stabelbare til sommeropmagasinering – efterlader en ’opryddet’ lystbådehavn
  • Galvaniseret og meget stabil konstruktion
  • Nemt at flytte rundt på havnen – med og uden båd i – med en hydraulisk vogn

Vil du vide mere om bådstativerne? Kontakt os her.   Eller ring direkte på 40 30 63 44 til Per.

 

 

 

 

Del nyheden
KONTAKT

Klar til at komme videre?

- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.

TAG EN SNAK MED OS
x

Kan vi hjælpe dig med din næste opgave?

Vi giver dig gerne et 100% uforpligtende tilbud på din næste opgave. Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og vi kontakter dig inden for senest 24 timer indenfor alle hverdage.

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET