Bestod svendeprøve som Klejnsmed

Fredag den 16. marts var en glad dag for vores lærling Morten A. Nielsen. Vi var på Mercantec og fejrede at Morten bestod sin svendeprøve. Det blev fejret på behørig vis på Metalcraft i Viborg hvor svendestykkerne stolt blev fremvist og med en højtidelig indføring i Viborg Smedelaugs historie. Fulgt af hammer og ambolt, blev de kommende svende indskrevet i Viborg Smedelaugs protokol.

Fremvisning af svendeprøverne

Det var en festlig dag med fremvisning klejnsmedenes svendeprøver. Derefter tildeling af beviser på bestået svendeprøve og en god omgang smørrebrød. Grundet skolernes planlægning ligger svendeprøverne før lærlingene er helt færdige med deres lærlingetid – og kan kalde sig Svende.

Snart færdig som lærling

For Morten er skoleopholdet og svendeprøven nu afsluttet med et godt resultat. Han glæder sig til den dag hvor han er uddannet Klejnsmed i juli 2018. ”Hos Danlaser glæder vi os over Mortens engagement i virksomheden og at han ønsker at fortsætte hos os efter endt læretid” – udtaler Produktionschef Morten Justesen.

Danlaser A/S gør en indsats for lærlingeområdet

Danlaser A/S er med i praktikplads garantiordningen på Mercantec og i Industrisamarbejdets lærlingeindsats. I løbet af 2017 udvidede Danlaser lærlingestaben fra 1 til 3 lærlinge. Så når Morten er udlært, er det tid til vi skal have kigget os om efter en ny Klejnsmedelærling som passer ind her – og har lyst til en alsidig uddannelse. Danlaser er underleverandør og kan tilbyde lærlingene en bred praktisk uddannelse.
————
Fakta:

Praktikpladsgarantien: understøttes af VIBORGegnens Erhvervsråd, Viborg Kommune og Mercantec og er en aftale direkte mellem Mercantec og Virksomhederne – heribland Danlaser A/S. Danlaser er en del af aftalen vedr. Klejnsmede. Se mere om ordningen her: Praktikpladsgaranti

Lærlingeindsatsen fra Industrisamarbejdet – Dansk Industri: Målet med Lærlinge indsatsen er at blive Danmarks stærkeste fællesskab af virksomheder, der arbejder for at uddanne flere unge til metal og maskinindustrien, læs mere om indsatsen her: Lærlingeindsatsen.

I lære som Klejnsmed: Den 4-årige grunduddannelse kvalificerer dig til at lave opgaver i metal, så som; stiger, låger, porte, lamper, kedler, ovne og meget mere. Det er en god kombination af traditionelt håndværk og avanceret teknologi. Du kan vælge at stoppe din uddannelse efter grunduddannelsen og gå direkte ud som efterspurgt arbejdskraft i et arbejdsmarked med praktisk talt ingen arbejdsløshed for din faggruppe – eller du kan vælge at læse videre som f.eks. ingeniør. Læs mere om uddannelsen her: bliv klejnsmed

Del nyheden
KONTAKT

Klar til at komme videre?

- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.

TAG EN SNAK MED OS
x

Kan vi hjælpe dig med din næste opgave?

Vi giver dig gerne et 100% uforpligtende tilbud på din næste opgave. Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og vi kontakter dig inden for senest 24 timer indenfor alle hverdage.

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET