Under motoren på mange have- parkmaskiner i Danmark sidder en lille hydrauliktank, som Danlaser har lavet. Den opgave kræver håndværkere med flair for præcision og det lidt finere metalarbejde.

Når den store plæneklipper/parkmaskine kører rundt og klipper græs om sommeren bruger den et hydrauliksystem til at løfte klippe-armen op og ned. I systemet indgår en tank til hydraulikolie. Den sidder nede under motoren og er i mange tilfælde lavet af Danlaser, som har leveret dele til en dansk producent af parkmaskiner siden 2013.

Svær opgave med mange buk
Den lille tank er på flere måder en udfordrende opgave for håndværkerne, fortæller Ole Kristensen, der er tekniker på Danlaser og i sin tid var med til at produktionsmodne tanken og lave prototyper.

“Tanken består af mange pladedele med forskellige bukkevinkler, der skal passe sammen, så man får den rigtige konstruktion. Pladematerialet er ”levende”. Derfor kan det være svært at få alle dele til at passe sammen. Det er også ekstremt vigtigt, at den er helt tæt. Om den er tæt ved vi først, når den bliver trykprøvet til sidst. Hvis den viser sig at være utæt, må vi reparere eller kassere den.”

Flair for fint arbejde
Ét er at bukke de mange dele præcist. Noget andet er svejsningen, som i dette tilfælde kræver en smed med smidige hænder og en sikker finmotorik.

“De mange detaljer på tanken kræver, at smeden har flair for de lidt finere ting. For eksempel er der nogle bukkede rør, som skal svejses i indvendigt og sidde i nogle bestemte vinkler. Rørene skal have gevindmuffer på, så de ikke får svejselopper (sprøjt fra svejsningen). Gevindene skal dækkes af inde i tanken under svejsningen, og tanken er så lille, at det kun er svejserne med de smidigste hænder, der kan få en hånd ind og skrue mufferne på og af.”
Efter svejsningen bliver tanken trykprøvet med vand og sæbe, der afslører eventuelle utætheder. Efterfølgende renses og pulverlakeres tanken. Tætheden, holdbarheden og kvaliteten er meget afgørende for vores kunde, forklarer Ole Kristensen.

“Vi leverer cirka 250 tanke om året, og vi har ikke fået reklamationer efter at tanken er monteret i maskinen. Tanken må selvfølgelig hverken ruste eller lække. Den sidder nederst i parkmaskinen og er svær at komme til – du skal skille hele maskinen ad – så det er dyrt og tidskrævende, hvis den skal skiftes ud.”

—-

Følg med i underleverandørens forunderlige verden

Den ene dag producerer vi komponenter til en kran. Den næste dag designerlamper, dele til biler, fodervogne… Livet som fleksibel underleverandør til industrien er alsidigt og forunderligt. Hver dag får vi indblik i nye produkter, brancher og menneskerne bag.

Det er noget af det bedste og mest udfordrende ved at være Danlaser.
I 2018 vil vi gerne fortælle mere om, hvad vi laver, og hvad vi kan.
– Følg med i vores miniserie “Underleverandørens forunderlige verden”, hvor historien om hydrauliktanken er nummer 2”

—-

Læs mere om kantbukning og svejsning.
Skal vi også give dit projekt form? – Læs mere her.

 

Del nyheden
KONTAKT

Klar til at komme videre?

- Ring eller skriv. Du er også velkommen til at komme forbi med dit oplæg, tegning eller idé.

TAG EN SNAK MED OS
x

Kan vi hjælpe dig med din næste opgave?

Vi giver dig gerne et 100% uforpligtende tilbud på din næste opgave. Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og vi kontakter dig inden for senest 24 timer indenfor alle hverdage.

Nej tak

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig hurtigst muligt vedr. din henvendelse.

LUK VINDUET